Afsluttende skriveopgave

Svar på spørgsmål 1 opgave a: Det betyder man er så syg at der er fare for ens liv. ualmindelig kedelig; uudholdelig.

Svar på spørgsmål 2 opgave a: Jeg tror Oliver er meget bange for at dø. Derfor spørger han heller ikke direkte Vitus om han er bange for at dø. Vitus er ikke rigtig bange for at dø, for han ved at alle organismer dør på et tidspunkt og hvis han nu dør fx i morgen så er det meningen at han skulle dø. Jeg tror også leukæmi har gjort Vitus stærkere. Han tænker ikke over at skulle dø, han lever simpelthen i nuet, og nyder hvert sekund.

Svar på spørgsmål 2 opgave b: Han bliver en åben bog og fortæller, at han er bange for at dø, når han flyver. Han fortæller at 90 % af alle børn bliver raske. Så han tænker ikke på det dårlige, men det gode at han har en chance for at blive rask og blive ligesom alle andre børn i hans jævnaldrende.

Svar på spørgsmål 2 opgave c: At det er forkert at lytte til andres private samtaler de kan nemlig snakke om noget som de ikke vil have drengene skal høre.

Svar på spørgsmål 2 opgave d: Ja. Altså hvis jeg lytter til andres samtaler og jeg ikke er med i den, så er det meningen jeg ikke skal være med i den. Så det bedst at lade være med at lytte i andres samtaler, det vil sikkert ikke gøre dig glad, hvis det var noget du ikke skulle høre.

Svar på spørgsmål 3 a: Jeg tror han hedder det fordi, han har kun et liv og an er nød til at nyde det. Det ser også ud til at han nyder livet og ser det på et andet perspektiv, altså en helt ny måde efter han fik sygdommen.

1 kapitel fra Linneas perspektiv

Jeg var på vej hjem med cykel. Jeg cyklede på den blå cykelstig da jeg i samme øjeblik faldt af cyklen. "For fanden da!" Sagde jeg rasende, men chokerede. Jeg sad på den blå cykelstig med cyklen på skødet. "Undskyld" Han kom på benene igen og fjernede cyklen fra mig. Jeg rejste mig og tjekkede mit tøj efter skader, tjekkede mobilen om den var uskadt også rettede jeg et hårspænde. "Det her er cykelstien." Sagde jeg med sammenknebne øjne. "Jeg ved det, jeg gik og... sov." "Du gik i søvne sagde jeg og lød hånlig. "Ja, nej ikke sådan rigtig søvne. Jeg så på ham. Han havde slået hul på bukserne, det blødte fra knæet. "Du bløder jo Gør det ondt?" Spurgte jeg. "Nej, nej. Det er ingenting" "Lad mig se" Jeg slog cyklens støtteben ud og satte mig på hug foran ham. Jeg trak ud i revnen i bukserne og så på hans ømme knæ. "Du overlever, men synd for bukserne." Sagde jeg. "Det lige meget" mumlede han. "Heldigt for dig, søvngænger, at hullede bukser stadig er mode." Sagde jeg og så på ham direkte i øjne. Jeg prøvede at fjerne blodet med et sammenkrøllet papir fra lommen. "Jeg håber ikke din cykel..." Begyndte han. "Det går nok." Afbrød jeg ham. "Det fikser min min far. Han elsker at rode med cykler." Jeg hoppede på cyklen igen, fødderne på pedalerne og kørte ekstra forsigtigt denne gang.

Det mest spændende.

Lidt efter kunne jeg høre, han sov i stillheden. Skovensdybde ro var ikke helt uden lyde, vinden fik bladende til at rasle, små lyde fra skovbunden. Alle sov sikkert. Også Linnia. Hun havde kysset mig godnat, måske var vi på vej til at blive kærester. Og imorgen skulle vi spille skak mod hinanden, bare jeg nu kunne koncentere mig om spillet. Det gjorde ikke noget, jeg tabte, men hun skulle ikke vinde for nemt. Hvad var det for en lyd tæt på? Et dyr? Måske et egern eller en mus, der gik i søvne...

Spørgsmål til Vitus.

Spørgsmål 1: Vitus, hvis du nu var rask som du en gang var, ville du så mere nyde at have det godt og være sund og rask?

Spørgsmål 2: Hvad er ønsker du at nå før du dør?

Spørgsmål 3: Har det at du har fåret leukæmi forandret din personlighed?

Bloggerstafet.

Opg nr.1: "Vitus var syg, og han lugtede af hospital og kirkegård. Vitus så på mig med flakkende øjne. Kemofrisure under kasketten og kraniebleg i fjæset."

Opg 2: At Oliver er ingenting uden Oskar. Oskar var populær, og ham og Oliver var rigtige gode venner, nu er Oskar flyttede til New Zealand og nu skal Oliver starte helt forfra, ingen venner at være sammen, ingenting. Hvad skal Oliver så gøre nu? Han er ligesom en høne uden hoved, uden Oskar.

Opg 3: Jeg vil være meget ked af det i starten. Jeg tror det vil føles somom man har mistet en halvdel. Jeg vil helt klart prøve at holde kontakten selvom det ville være rigtigt svært, men hvis ens vendskab kan gå i ild og vand tror jeg man holde kontakten.

Opg 4: De bliver enige om at lave en skakturnering, hvor alle kan være med. Og de skulle sove udendørs og bygge bivuakker og sove under næsten åben himmel.

Opg 5: Undersøgelse af tekstens komposition. Indholdet i alle tekster præsenteres i en bestemt orden eller rækkefølge. Det er inddelt i afsnit, vers eller kapitler, indledninger og slutninger, men kan i øvrigt være bygget op på mange forskellige måder.

Realistisk betyder noget der kan ske i den virkelige verden.
Det der er realistisk i bogen "En dødssygven" er at Vitus for leukæmi det kunne ske for hvem som helst. Olivers bedste ven flytter til New Zealand, og oliver skal nu gå alene i skole, for han havde kun en ven nemlig Oskar. Heldigvis for han en ny ven Vitus. Det er nemlig meget realistisk, og kunne ske for en og alle.